Hjem AS - Til forsiden  

Idégrundlaget for Hjem A/S

Forretningsgrundlaget for Hjem A/S er at bygge bedre og billigere boliger, der matcher vore kunders ønsker og krav til moderne og tidssvarende huse.
 
Vores mission er at sælge kvalitetshuse til en langt mere fordelagtig pris, end du typisk betaler for traditionelt byggeri. Derfor har vi skabt fremtidens familiebolig. En nøglefærdig kvalitetsbolig, der nu fås flere modeller og størrelser.
 
Grundlaget for at producere og sælge en moderne kvalitetsbolig til markedets mest fordelagtige pris er baseret på en nøje afstemt kombination af produktudvikling, industrialisering, planlægning, styring samt indkøb.
 

Vores historie 

Hjems forretningskoncept er blevet til som et resultat af, at de to ophavsmænd til konceptet, direktør Knud B. Troelsen, grundlægger og hovedaktionær i KVIK koncernen og direktør og ingeniør Bjarne Ørum, som har mere end 20 års erfaring fra byggebranchen, i 2002 blev sat sammen af direktør Søren Dalby fra det statslige innovationsselskab HIH-Development.


Formålet med dette var at undersøge muligheden for at skabe synergi mellem de tanker, Knud B. Troelsen havde til et forretningskoncept omkring industriel fremstilling af huse med henblik på salg til slutkøbere, og de tanker Bjarne Ørum havde til et koncept omkring industriel fremstilling af lette og højisolerede byggeelementer.
 
Resultatet blev stiftelsen af et nyt aktieselskab, der under navnet BasicPlus indledte sine udviklingsaktiviteter den 1. januar 2003. Efter en udviklingsperiode på knapt et år kunne selskabet i begyndelsen af december 2003 meddele offentligheden, at man under det nye navn Hjem A/S ville lancere "Fremtidens familiebolig" i begyndelsen af 2004.

 

Fremtidens familiebolig

I udviklingsfasen nedsatte man to grupper for at analysere, hvordan ”Fremtidens Familiebolig” skulle indrettes og hvilke krav, der ville være til en sådan bolig. Den ene gruppe bestod af fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, Århus, den daværende rektor for arkitektskolen i Herning, Peter Kjær og en lokal ejendomsmægler.


Den anden gruppe bestod af 10 forbrugere, der inden for det sidst år selv havde fået bygget en bolig og gjort sig deres erfaringer. Da de to grupper havde hver deres forslag klar, blev de sat sammen for at udarbejde et fælles forslag. De ultimative krav til boligen var, at der skulle være masser af lys og rum – naturen skulle være i store vinduer Der skulle være store børneværelser og badeværelser. Forældre og børn skulle have hver deres. Arkitekten David Eltang blev ansat til at tegne rammerne om denne bolig.

Samtidig med færdiggørelsen af den første bolig flyttede virksomheden i begyndelsen af januar 2004 sine aktiviteter til lejede lokaler i en nedlagt dørfabrik i Hammerum uden for Herning. Her blev virksomhedens produktionsfaciliteter opbygget over de følgende måneder, og det var her, elementerne til husene blev produceret indtil Hjem A/S i 2007 flyttede ind i den nyopførte fabrik på nabogrunden - lige ud til motorvejen mellem Herning og Bording.